Kirke Værløsevej 14, st. th. - 3500 Værløse
Da vi holder internt kursus for hele personalegruppen mandag d. 28/10, har klinikken lukket. Hvis du har brug for lægehjælp i tidsrummet 8.00-16.00, som ikke kan vente til tirsdag,
kan du kontakte
Lægerne på Ryttergårdsvej Ryttergårdsvej 3
3520 Farum
tlf.
44 95 02 22
Al vaccination foregår på de regionale vaccinationscentre. Hvis du er 65 år eller derover, vil du få en indbydelse til vaccination i din e-boks. Du kan herefter bestille tid til vaccine via www.vacciner.dk Hvis du er under 65 år og anbefales vaccination, fordi du er i øget risiko for alvorligt forløb, fx på grund af visse kroniske sygdomme, vil du ikke modtage en invitation. Du skal i stedet gå direkte til www.vacciner.dk, hvor du fra d. 26.September har mulighed for at bestille tid på baggrund af en tro- og loveerklæring.
Hvis du ikke har MitID kan du ringe til
Region Hovedstaden: tlf 38649901
Region Sjælland: tlf. 70204233
og bestille tid.
I har alle modtaget brev fra regionen, da der sker en mindre udskiftning blandt de faste læger hos os. Malin, som I kan se på billedet her, træder ind som fastansat speciallæge pr. 1. November 2024.
Malin har taget den sidste del (fase 3) af sin uddannelse til praktiserende læge hos os, så det er et dejligt velkendt ansigt vi får tilbage. Vi glæder os meget til at samarbejde med Malin igen og ønsker hende velkommen tilbage.
Vores gode kollega Lena har søgt nye udfordringer og er blevet ansat som overlæge på Hospice Søndergård. Lena stopper derfor hos os. Vi takker Lena for hendes tid og engagement her hos os, og ønsker hende alt det bedste fremover.
Vi forstår godt behovet for at have en fast læge. Du har dog valgt at være tilknyttet et lægehus med mange forskellige læger og sygeplejersker ansat. Vi har dels meget erfarne læger og dels uddannelseslæger på forskellige trin i deres uddannelse til at blive praktiserende læger. Vi fordeler vores tider ud fra en faglig vurdering. Således vil de mindre komplicerede opgaver og forløb blive tilset og vurderet af sygeplejersker og uddannelseslæger under speciallægernes supervision. De mere komplicerede sygdomsforløb vil få tid hos en af de erfarne læger.
Vi håber på jeres forståelse!
Sygeplejerske kl. 9.00-11.00 til tidsbestilling (inkl. akuttider), rådgivning, medicinbestilling mm. 44 48 38 38
Lægetelefontid kl. 8.00-8.30 med henblik på kort rådgivning og prøvesvar.
For at sikre at de rette kommer igennem til lægerne beder vi om, at man ringer efter kl. 9 hvis henvendelsen drejer sig om tidsbestilling, eller andet der kan varetages af sygeplejeske. Hvis der er behov for en længere samtale med en læge eller sygeplejerske skal man i stedet aftale en videokonsultation eller en almindelig fremmødetid .
Vores overenskomst giver os desværre ikke længere mulighed for at tilbyde, at vi ringer patienter op for at give svar på prøver og lignende.
Tilgang: Klinikken har lukket for patient tilgang.
Parkering
Parkering foran klinikken kun ved afmærkede skilte "Lægerne". Ved manglende plads kan man overveje parkering ved Netto.